Guldbarrer

Køb af guldbarrer

Navnet ”guldbarre” er blevet taget fra selve den traditionelle fremstillingen, hvor en smeltet mængde metallisk guld hældes op i de forme, der også kaldes ”barre”. Ved guldbarrer forstås der dog også, at den er lavet af producenter, der lever op til bestemte betingelser samt mærkning, hvilket er en utrolig raffineret proces.  Den vanskelige proces gjorde også, at guldbarrer før i tiden sædvanligvis tilhørte forskellige landes centralbanker, der brugte dem som en del af deres guldreserver, og sådan er det til dels stadig den dag i dag.

Guldbarrer er som regel 400 troy ounce (eller 438,9 ounces), hvilket svarer til cirka 12,4 kilogram. Det tilladte indhold af guld kan dog variere fra alt mellem 350 oz til cirka 430 oz , hvis det stadig skal holde sig inden for den acceptable grænse. Man skal helt ned på omkring 1000 gram i masse for en guldbarre, før den traditionel set har været let nok i vægt til at kunne bruges i handel eller som middel til betaling eller investering.

Det skal dog også siges, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der hedder ”standard guldbarrer”.  Guldbarrer kan komme i mange forskellige former og størrelser, men der er dog alligevel visse krav, som den skal leve op til, før den kan accepteres og sælges på markedet. Ét af de krav er, at den skal sælges sammen med den fornødne information: Den skal stemples med producent, numre og ikke mindst tal på lødigheden, der i international sammenhæng skal være højere end 995 ‰ guld.  De vejer normalt omkring 12 kg, og det kræves også, at de skal være nemme og sikre at fragte og håndtere.

Hvad du skal lægge mærke til ved guldbarrer

Om enten du vil købe eller sælge guldbarrer, så er der bestemte faktorer, du bør lægge mærke til. Hvis du er opmærksom på disse, vil du nemlig kunne være med til at sikre dig en bedre handel. Faktorerne kan nemlig være med til at afgøre prisniveauet:

  • Størrelsen på guldbarren, der kan være alt fra 1 gram til 1 kilo, men hvor en størrelse på omkring 1 troy ounce er den mest almindelige
  • Spotpris og værdien af ​​en rå (troy) ounce af guld
  • Tilhørende afgifter: Det gælder både udgifter associeret med produktionen samt som den margin, forhandleren tager ved salg og/eller køb af guld
  • Tilhørende omkostninger: Det gælder både omkostninger associeret med enten forsendelse eller forsikring, men mange gange kan forhandleren give dig tilbud, der dækker det hele

Når du har styr på disse elementer, så vil du have et godt overblik over omkostninger eller mulig indtjening, og du vil have den reelle pris på dit køb af guldbarrer.

Da spotprisen er noget, der kan ændre sig forholdsvis hurtigt, kan det have en form for effekt på guldprisen. Det er derfor vigtigt, at du går til en pålidelig kilde for at sikre dig, at du køber guld fra en autoriseret producent, der kan påvise et ægthedscertifikat for de guldbarrer, der sælges. Dette er desuden et lovkrav gældende for alle guldbarrer, der vejer minimum 250 gram og opefter.

Størrelsen på den guldbarre, du køber, er også noget, du skal overveje. Hvis du er førstegangskøber, så kan det måske virke som om, at køb af små mængder guld kan være relativt mere overskueligt eller føles mere sikkert, fordi omkostningerne virker mindre. Faktisk er dog sådan, at de ofte er dyre, da omkostningerne for produktion er proportionelt større. Det betyder derfor i realiteten, at jo større guldbarren er, jo billigere har produktionsomkostningerne været relativt set, og derfor ender du med at få mere for pengene her.

Selv hvis man har det bedre med indkøb af mindre mængder guld, så skal det bestemt ikke holde en tilbage. De små mængder er nemlig med at til at gøre guldinvestering mere tilgængeligt for alle, og det er et godt og sikkert alternativ til andre typer af investeringer eller at lave en opsparingskonto. Dette kan være attraktivt, da renten på opsparingskontoer generelt er lav, men også fordi investeringer i guld er fritaget for moms. Det giver dine investeringer i guld fordele, som du ikke vil finde andre steder.

Regeringer skaber sikkerhed for folket i guldbarrer

Den stigende forståelse for, at guld giver fordele, som du ikke kan finde i andre typer for investeringer, får regeringer verden over til at tage action. Allerede tilbage i 2010 sørgede Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater for, at befolkning fik bedre tilgang til guldbarrer ved at sætte hæveautomater op med guldbarre i. Selve maskinerne opdateres konstant, så kunden er sikker på, at få guldet til markedspris. Idéen er dog ikke helt fra Mellemøsten, da den faktisk er skabt i vores naboland Tyskland. Manden bag opfindelsen, Thomas Geissler, kom på ideen efter den voksende uro i Tyskland i kølvandet på krisen. Han så, at interessen for guld var steget stødt i samme periode. Detailhandlen havde solgt for 36 tons guld i 2007, men intet mindre end 108 tons i 2008.

Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater er dog ikke alene om idéen. Kirgisistans største eksportvarer er guld, og landet offentliggjorde så sent som i februar 2017, at de var klar på at indføre et system, hvor alle borgere i landet skal have en guldbarre på minimum 100 gram. Den kirgisiske nationalbank sagde, at dette var en metode til at sikre dens befolkning mod udsving af priser på det nationale marked, når det kommer til opsparing. Også Tyrkiet har opfordret dets befolkning til at veksle udenlands valuta til guld. Det er tydeligt at se, at tendensen mod opsparing i guld er verdensomspændende, og det ser ikke ud til at ville ændre så foreløbig med et fortsat mere usikkert international marked.

Fremstilling og mærker

Guldbarrer kan fremstilles på flere forskellige måder. I sidste ende vil produktionsmetoderne påvirke guldbarrernes fysiske udseende samt pris, og de vil være med til at placere dem i én af to kategorier. Under fremstillingen taler man nemlig om, hvorvidt guldbarrer er enten støbt eller præget.

Bruger man støbning til at skabe en guldbarre, så bliver smeltet guld hældt i forme, hvorefter de skal have tid til at størkne. Processen for støbning er med til, at guldbarrerne ender med at have ujævne overflader. Det er dog ikke en dårlig ting, da det i stedet betyder, at hver enkelt guldbarre er unik. Det giver ekstra sikkerhed, da de er lette at identificere igen. Guldbarrer, der er støbt, har også en tendens til at være billigere end dem, der er præget, fordi de tager kortere tid at producere og kræver mindre forarbejdning. Hvis i stedet en guldbarre er præget, så betyder det, at den er skåret ud af et større stykke guld. Da den er skåret ud, så lever den op til de mest ideelle dimensioner. I modsætning til de støbte, så har de glatte overflader og ser dermed ens ud.

Det er også under fremstillingen, at producenterne tager bestemt sikkerhedsforanstaltninger, så guldbarrerne ikke kan forfalskes eller stjæles nemt. Under de processer vil hver guldbarre få dets eget serienummer, og der vil blive lavet et certifikat, der vidner om dets ægthed. Der skal dog siges, at nogle producenter ikke giver serienumre til barrer, der er endnu 250 gram, da de mener, at værdien er for lille. Selvom du altså ikke finder et serienummer på en barre under 250 gram, kan den stadig være ægte. Prægede barrer vil desuden også kunne genkendes på, at de ofte er forseglede i en bestemt type forpakning, der gør, at de ikke bliver beskadiget, men som også kan verificere deres ægthed. På emballagen vil man nemlig kunne finde sikkerhedsfunktioner som bl.a. et hologram, der kaldes kinegram. Denne sikkerhedsfunktion gør, at man kalder disse for Kinebars.

Producenter af guldbarrer på verdens plan er i dag:

  • Britiske Baird & Co
  • Emiratiske Emirates Gold
  • Tyske Heraeus
  • Japanske Metalor
  • Schweiziske PAMP
  • Australske Perth Mint
  • Britiske Royal Mint
  • Belgiske Umicore
  • Schweiziske Valcambi

Vægte på guldbarrer

Som nævnt ovenfor, så måles guldbarrer i troy ounces. Hvis det er tydeligt fra konteksten, at det handler om guld, kan du måske også se det stående som ”ounce”, selvom dette ikke er det officielle navn. En enkelt troy ounce svarer til det samme som 31.1 gram. Du skal dog være opmærksom på, at Storbritannien og USA kan finde på at bruge forskellige måleforhold, som fx ”avoirdupois ounce”. En ”avoirdupois ounce” er lettere end den gængse troy ounce og svarer til 28.35 gram. Desuden har Indien haft en gammel, traditionel måleenhed for guld kaldt Tola, som faktisk også blive brugt den dag i dag. Mange internationale guldproducenter leverer Tola-barer med 999,96 ‰ renhed.

Good Delivery-specifikationerne er et sæt regler fastsat af markedet for guldbarrer i London (London Buillon Market Association), og de klarlægger, at en Good Delivery-bar vil have en vægt på omkring 400 oz, og selvom de præcise guldindhold kan variere mellem 350 oz til 430 oz, så skal der være en minimumsrenhed på 99,5 %.

Her er nogle målestoksforhold, der kan hjælpe dig med at forstå vægt af guldbarrer:

  • Et ton = 1000 kg = 32.150.746 troy ounces
  • Et kilogram = 1000 gram = 32.15074656 troy ounces
  • En tola = 11.6638038 gram = 0.375 troy ounces
  • Et tael = 50 gram
  • TT (Ti Tola) = 117 gram (3,75 oz)