Guldmønter

Guldmønter

Guldmønter besidder en vis mængde æstetik, men på et helt basalt niveau så er gulds kemiske betegnelse Au. Hvis du tager et kig på det periodiske system, så ligger det langt nede på listen på en 79. plads, men for mennesket har guld en langt større betydning end som så.

Guldets karakterer

Guld er det, som man kalder et tungt materiale, da det har en vægtfylde på 19,3 g/cm3, og i dets allerreneste form har det en 999,9 promille, som de fleste mennesker kender bedre ved betegnelsen 24 karat. Dette er også, hvad du kan betegne som finguld. I denne tilstand er guld utroligt blødt og kan ikke bruges til at fremstille produkter til almen brug, men kan i stedet bruges til investeringsguld eller som råmateriale i produktionen af andre materialer.

For at få karaten til at falde, skal guldet legeret med andre metaller som sølv, kobber, platin eller andet. Denne proces har ikke kun påvirkning på guldets styrke, men også på guldets farve, og det vil du tydeligt kunne se, når du kigger på de forskellige guldmønter til investering. Hvis man legerer guldet med fx sølv eller kobber, får du det, der normalt kendes som rødguld og hvidguld, hvis det er legeret med palladium eller platin. Det påvirker selvfølgelig alt sammen værdien og renheden af guldet.

Guldet, der formede verden

Ikke nok med, at guldmønter er værdifulde, så har de historisk set haft en stor betydning for mennesker og vores kulturer verden over. Som de fleste af os ved, så startede guldmønter som en form for betalingsmiddel for flere tusinde år siden, og de har beholdt denne funktion helt op til moderne tid.

I mange kulturer, her i blandt den danske, har vi også forbundet guld med masser af andre formål som fx smykker, kærlighed og hengivenhed. Det har betydet, at vi ofte ville forære smykke væk som et symbol på kærlighed. Det kunne enten være i form af et arvestykke, der blev givet videre fra generation til generation, eller i forbindelse med bryllupper som forlovelses- eller vielsesringe. Vi ville begynde at give smykke væk til andre højtider såsom barnedåb, fødselsdage eller af livets milepæle.

Det er tydeligt, at guld har haft en enorm følelsesmæssig værdi i vores kultur, og har det til en dag i dag. Denne samme tendens kan ses i resten af Skandinavien eller Europa for den sags skyld. Det har også betyder, at mange herhjemme i Danmark indtil nu har haft en tendens til at lade deres guldsmykker, guldmønter eller andet ligge i skuffen og samle støv i stedet for at omdanne dem til profit.

Når man kigger på Mellemøsten eller Asien har de også givet smykker af guld til højtider og vigtige øjeblikke i livet, men det har ikke med henblik på det følelsesmæssige bag, men hellere at sikre parret en økonomisk stabil fremtid. Fordi guldet her ville blive brugt som en form for valuta, kan man her roligt sige, at værdien af smykkerne var langt vigtigere end det enkelet håndværk bag.

I dag er der dog sket et skift. De stigende guldpriser kombineret med nye økonomiske forhold i verden har gjort, at flere vælger at skifte sig af med deres guld, da guldprisen på fx guldmønter har nået rigtigt gode højder.

Guldmønter er en stabil investering

I dag er der ingen tvivl om, at guldet er gået langt ud over sin funktion som betalingsmiddel. På verdensmarkedet kan man i dag gøre en god handel ved at sælge sit guld og få prisen på guld udbetalt i ens lokale valuta. Ligegyldig om det er tale om guldmønter, guldsmykker eller guldbarrer har det altid været set som noget, der havde en stabil værdi, fordi dette gule metal kun findes i begrænset mængde på Jorden. Det betyder også, at mange investorer bruger guld som en form for hedging mod inflation.

Krugerrand guldmønter

Det betyder kort sagt, at man har investeret i guld for at minimere risikoen forbundet med investeringer, fordi guldmønter har været gode til at bevare sin værdi i sammenligning med fx den amerikanske dollar eller andre valutaer. Når man kigger på råd fra eksperter og analytikere i industrien, rådes der til, at et minimum af 10 % af ens investeringer går ind i guld og sølv. Denne procentdel afhænger dog helt og holdent af, hvor meget af dit investeringsportefølje ellers går til investeringer, der bærer høje risici. Når dette sker, og guldmønter altså går hen og bliver mere end et redskab i dagligdagen til handel eller et symbol på rigdom og velvære, så kaldes det også for bullionmønter (bullion coins på engelsk). Bullionmønter er en form for guldmønter, hvor investeringen det vigtigste, og du køber mønterne for at sikre, at du har kontrol over dine værdier og personlige finanser. Det hjælper dig med at kunne føle dig tryg i en hurtigt omskiftende verden, hvor valutaværdierne kan styrtdykke uden varsel.
Disse guldmønter får primært deres værdi fra blandt andet vægt og renhed (også kaldet lødighed i fagsprog). Disse bullionmønter bliver produceret af en lang række forskellige lande, så de kan omdanne deres guld på en lettere måde end rene guldbarre.

Eksempler på sådanne guldmønter, der er blevet produceret er:
• Australiens Philharmonic
• Storbritanniens Britannia
• Canadas Maple Leaf
• Kinas Panda
• US Eagles
• Gulddinar
• Malaysias Kijang Emas
• Ruslands Chervonets
• Ruslands George the Victorious (Sankt Jørgen den hellige)
• Schweiz’ Vreneli
• Frankrigs Napoleon
• Australiens Gold Nugget
• Sydafrikas Krugerrand

Hver af disse mønter repræsenterer landene med nationale kendetegn, såsom ørnen på den amerikanske US Eagles, der er udmøntet i platin siden 1997 med en renhed på 91,67%, eller den canadiske Maple Leaf, der først frigav mønterne i 99,99% rent guld. Kineserne har før haft produceret en serie af guldmønter, der forestillede en enhjørning, men i dag pryder en panda forsiden, og motiveret skifter hvert år.

Sydafrika var det første land til at indføre denne type mønter i 1967, og det ville tage et godt stykke tid før, at de andre lande fulgte trop. Canada kom til næsten et helt årti senere i 1979, mens Australien og Kina dukkede op på scenen forholdsvis hurtigt efter dette i henholdsvis 1981 og 1982. De to store vestlige magter USA begyndte produktionen af guldmønter i 1986, og Storbritannien bare året efter.

Det skal også nævnes, at disse mønter er både anerkendte og regulerede af nationale og internationale myndigheder. Europa-Kommissionen udgiver hvert år en liste over, hvilke typer af guldmønter, der må og skal betragtes som guldmønter (så der fx ikke behøves at trække MOMS af dem). Denne liste har lovmæssig betydning i alle medlemslande i EU. Storbritannien tager skridtet videre og har lavet en liste med ekstra mønter, der er fuldstændig momsfritaget.

Guldmønters renhed

Hvor meget guldmønterne er værd afhænger som sagt primært at to forskellige faktorer: Vægt og renhed. I verden af guldmønter kaldes renhed også for lødighed. Langt de fleste guldmønter vil være blandet med andre metaller, så de ikke kan bøjes eller beskadiges unødigt.

For at finde renheden af guldet, eller hvor fint det er, bruges måleenheden karat. Karat er system, der traditionelt set er baseret på brøkdale, så du vil ofte kunne finde det som en angivet promille. Det betyder, at hvis en guldmønt er fx .900 ren betyder det i praksis, at den er 900/1000 rent guld.

De reneste af 24 karat vil have en promille på 999,9%, mens:
• 23 karat = .958
• 22 karat = .916
• 21,6 karat = .900
• 20 karat = .833
• 18 karat = .750
• 16 karat = .667
• 14 karat = .583
• 10 karat = .417

Vær dog også opmærksom på, at andre faktorer kan have betydning for guldmønternes værdi. Hvis en guldmønt er sjælden eller et samleobjekt kan det betyde, at den er mere værd, end du går og tror.