Guldpriser

Guldpriser i Danmark

Man vil hurtigt kunne finde sammenhæng mellem guldpriser, og hvorfor guld er blevet en af de mest populære investeringsformer. Folk, der i dag vælger at købe guld, bruger det ofte taktisk til at sprede risici på ved andre investeringer. Denne metode virker, fordi guld er den mest effektive og sikre måde at gør dette på i sammenligning med andre ædle metaller.

Når man kigger på historien, så har guld været brugt som betalingsmiddel længe før penge, som vi kender det i nutidens forstand. Og dette har ikke været uden grund: En af de helt store fordele, som guld nemlig giver, er, at det går på trods af landegrænser, mens valutaer ofte tilhører ét enkelt land eller område. Det var dog ikke før starten af det 19. århundrede, at formaliseringen af guld som investering startede, og siden 1919 har guldprisen været styret af det, der kaldes London Buillon Market. Det er også denne instans, der pålægger Good Delivery-specifikationerne, som dikterer minimumskravene for guldbarrer på markedet.

Sådan påvirker forskellige faktorer guldpriser

Selvom guld generelt holder et stabilt prisleje og er kendt for at være en sikker investering, så er der stadig omstændigheder, der kan påvirke guldprisen enten positivt eller negativt.

En af disse faktorer er mekanismen for udbud og efterspørgsel, der til dels lader sig diktere af spekulationer om, hvordan markedet og ressourceallokering vil se ud i fremtiden. I forhold til at andre råvarer, så er det dog ikke forbruget af guld, der påvirker prisen mest, men i stedet dets ophobning eller bortskaffelse. Meget lidt guld går nemlig til spilde eller ”opbruges”. Det meste guld i verden findes på nuværende tidspunkt som guldsmykker, guldmønter, guldbarrer eller andre former, hvor det indgår i masseproduktion, men hvor det stadig let kan omsmeltes og igen gøres tilgængelig på det globale marked. En anden faktor, der spiller ind, er, at man stadig debatterer heftigt, hvor meget guld, der findes på jorden, da man ikke kender den præcise mængde.

Derudover så har Den Internationale Valutafond samt diverse centralbanker også noget at skulle have sagt. Faktisk er det sådan, at denne type institution sidder på omkring 19 % af hele verdens guldreserve – og især de schweiziske og britiske nationalbanker har stået i spidsen for den international guldhandel de sidste mange år. Derfor er aftaler som fx Washington Agreement on Gold, eller WAG, også blevet indgået med henblik på at kontrollere guldhandlen inden for visse rammer, der er med til beskytte industrien. Det har ikke været kutyme for nationalbankerne at varsle i forvejen, hvis de ville foretage store køb af guld, og lande som Rusland og Kina har vist stigende interesse i at øge deres guldreserver. Dette motiveres af det faktum, at Kinas reserver lige nu kun består af 1,3 % guld, men de ønsker stærkere alternativer for deres investeringer, især efter euro-krisen i 2011

Siden smykker udgør en stor del af markedet for guld, så har deres efterspørgsel uundgåeligt også en effekt på hele industrien. Faktisk menes det, at smykker står for omkring 2/3 af al efterspørgsel på guld. Indien er uden tvivl den største forbruger, da landet alene i flere år har stået for mere end ¼ af markedet som helhed.

Efterfulgt af guldsmykker finder man guld til industrielle eller medicinske formål på anden pladsen. Det står for hele 12 % af efterspørgslen. Dette skyldes, at guld har særligt gode egenskaber til at lede varme og elektricitet, og når det kombineres med høj modstandsdygtighed mod rust og bakteriedannelse, så er det yderst effektivt. Begge disse industrier har svinget en del de seneste år pga. udviklingslande, der pludselig oplever en kæmpe fremvækst blandt middelklassen, og dermed har påvirket efterspørgslen kraftigt.

Hvilken tilknytning har guld til rentesats og inflation?

Generelt kan guldprisen påvirkes af flere forskellige makroøkonomiske betingelser som bl.a. olieprisen, valutakursen og afkast på aktiemarkederne. På grund af de mange centralbankers store guldreserver, så mener nogle, at prisen på guld altid vil være tæt forbundet med bankernes beslutninger på området for rentesatser. De siger, at hvis renten stiger, så må guldprisen nødvendigvis falde, og at hvis renten falder, så må guldprisen nødvendigvis stige. I praksis har dog vist sig ikke at være sådan, at det går til.

Da Den Europæiske Centralbank hævede rentesatserne i 2011 for første gang i 3 år, så gik prisen på guld faktisk op samme dag og nåede aldrig før sete højder dagen efter. Indien oplevede lignende tendenser i august samme år. Den indiske rente var på sit højeste i flere år, men guldpriserne fortsatte med at stige. Disse eksempler vidner om, at guld de fleste gange er en vigtig og mere stabil investering – selv under høj inflation.

Faktisk kan guld være en sikring mod inflation, deflation og andre ændringer i international valuta på grund af den helt specielle funktion, at det ikke har nogen standardrisiko. På den anden side ser vi nemlig, at de fleste store økonomier har det med at trykke flere penge og sende dem ud på markedet pga. store offentlige underskud, hvilket indvirker på, at nationale møntfødder bliver mindre værd.

Hvilke former for investeringsguld findes der?

Den klassiske og mest traditionelle måde at investere i guld på har været gennem køb af guldbarrer. I nogle få lande som fx Østrig, Schweiz og Lichtenstein kan det faktiske lade sig gøre at købe guldbarrer direkte ved de store banker. Alternativt er der mange andre pålidelige forhandlere, hvor det er nemt at foretage køb af guld, og hvor servicen endda de fleste gange er bedre end i bankerne.

Der findes ikke en såkaldt ”rigtig guldbarre”, men som nævnt tidligere, så bruger de fleste her i Europa specifikationer, der er bestemt af Good Delivery. Det betyder derfor, at guldbarrer ideelt er omkring 12 kg (eller ca. 400 troy ounces), selvom 1 kg ser ud til at være blandt de mest populære. Der findes mange andre mål, såsom 10oz, 1oz, 10g, 100g, 1 kg, 1 Tael og 1 Tola, men du kan læse mere om vægtforholdene under afsnittet Guldbarrer her på siden.

Når du investerer i guldbarrer, er der en minimal større risiko for forfalskning end ved guldmønter, da kravene for udseende kan være en smule mindre stringente. Good Delivery-barrer skal derfor holdes inden for London Buillon Market-forsyningskæden, også kaldet LBMA. Her beskyttes barren under hele produktionsprocessen, så man ved, at risikoen for forfalskning elimineres. Hvis man altså køber sit guld fra LMBA-systemet, så undgår man at skulle bruge tid og penge på at skulle få tjekket dets ægthed og værdi på et senere tidspunkt.

En mere almindelig metode, der bruges til at investere i guld, er guldmønter. Disse mønter, også nogle gange kaldet buillonmønter, og deres værdi afgøres på baggrund af deres vægt samt udbud og efterspørgsel. Dette er ikke at forveksle med numismatik, eller møntsamlere, som hovedsagligt har et marked baseret på udbud og efterspørgsmål, der vurderer historiske mønsters sjældenhed og stand. Størrelsen fra en barre til en mønt er selvfølgelig heller ikke det samme, og en guldmønt er ofte et sted mellem 1/10 og 2 ounces. Lande som Frankrig, Kina, USA, Mexico, Sydafrika Malaysia, Østrig og mange flere har deres egne varianter, og du kan læse om det hele lige her på siden under afsnittet Guldmønter.

Hvordan fungerer en investering i guld?

Der findes flere forskellige tilgange, som man kan tage, når man gerne vil investere i guld, hvoraf den mest almindelige kaldes fundamental analyse. Fundamental analyse er en overordnet analyse af makroøkonomiske forhold, nationalt og internationalt, samt andre økonomiske forhold som inflation og rentesatser. Dette er ikke noget, du vil skulle gøre selv, da du typisk vil kunne finde årlige rapporter udgivet om guldindustriens udbud og efterspørgsmål. Og det er altid en god idé at holde sig underrettet om de nyeste forhold på guldmarkedet.

Der er meget diskussion om, hvorvidt det er bedre at investere i guld end bl.a. aktier på børsen. Groft sagt kan man sige, at guld ses som en ”opbevaring af værdi”, mens aktier betragtes som et ”afkast af værdi”. Dette er, fordi investering i guld holder en form for konstant værdi, mens aktier kan gå op og ned. Aktier fungerer kun bedst, hvis de ikke er påvirket af et ustabilt politisk klima, krig eller andre ting. Mange lande og mennesker verden over er begyndt at tage de nødvendige forholdsregler og flytter investeringer fra aktier mod investeringer i guld.

I nyere tid har der også været mange sammenligninger mellem guld og kryptovaluter, såsom de meget vellykkede bitcoins. Dette skyldes, at de økonomiske tilbøjeligheder ser ud til at være ens, og flere tjenester inden for kryptovaluta modtager i dag støtte fra guldindustrien. Investeringer i guld er blevet spået den samme succes som bitcoins af mange!