Sølvpriser

Sølvpriser

Sølv har nummer 47 i det periodiske system (kendt som Ag) og det er et af de allervigtigste elementer. På trods af at sølv er et af de mest almindelige ædelmetaller (0,07 ppm af jordskorpen , mens fx guld er 0,01), er det samtidig et unikt og nyttigt ædelmetal. Sølv er blevet brugt som værdi, rigdom og betalingsmiddel i noget, der ligner næsten 5000 år.

Da sølv har en enormt høj evne til at lede elektricitet og varme, er dette ædelmetal helt uundværligt for de fleste moderne industrier. Det bliver brugt i ting, man måske ikke normalt ville forbinde det med, såsom vaskemidler, lægemidler, solpaneler og meget andet.

Denne anvendelse af sølv er også en af grundene til, at både priser og interesse for sølvinvesteringer har været voksende. Det var dog i særdeleshed finanskrisen i 2007/2008, der virkelig gav sølvinvesteringerne et skub. Priserne steg stødt, og i slutningen af 2013 var investeringerne i sølv steget med flere hundrede procent. Der var en konstant voksende efterspørgslen for sølvbarrer og sølvmønter på investeringsmarkedet.

Hvilke muligheder findes der for sølvinvesteringer?

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan investere i sølv. Det gælder såmænd mest om at finde den mulighed, der passer bedst til dine behov, dit budget og dine motivationer bag investeringen.

Sølvbarrer er nok en af de mere populære former, hvor du køber den stænger, som vi kender dem fra de mere traditionelle guldbarrer. En sølvbarre giver en muligheden for at eje stor værdi på en kompakt og diskret måde, der nemt kan sikres og opbevares i hjemmet. Ligesom med guld, så er de relative produktionsomkostninger for en sølvbarre lavere end for en sølvmønt. Nedsat betaling for produktionsomkostninger betyder i princippet, at du får relativt mere ud af dine penge og din investering. Det betyder altså også, at jo større barren er, jo mere omkostningseffektiv er din investering.

Sølvmønter er naturligvis en af de andre meget populære investeringsmetoder. Der findes banker, regeringer m.m. over hele jorden, der udsteder sølvmønter. Nogle bliver brugt som investeringsmiddel, mens andre nok har større interesse fra møntsamlere. Blandt de mange populære mønter finder du bl.a. American Silver Eagles, Canadian Silver Maple Leafs og Silver Chinese Pandas for bare at nævne nogle få.Selvom sølvmønter kan være en relativt dyr investering, så kan mønter af sølv nogle gange komme med fordele, som sølvbarrer ikke nødvendigvis har.

Først og fremmest så kan det være nemmere at sælge mønter end barrer, hvis behovet opstår, da mange centralbanker og regeringer støtter op omkring dem. Desuden er mønterne langt mere komplicerede at forfalske sammenlignet med barrerne på grund af deres indviklede mønstre. Hvis mønter er sjældne eller pludselig bliver meget efterspurgte, så kan de også blive solgt til langt højere priser end deres sølvpris.

Der findes også to andre mindre traditionelle måder at investere i sølv på. Den første kaldes enten ”fysisk allokeret sølv” eller andre gange ”uallokeret sølv”. I forhold til de overnævnte metoder, så betyder det, at selvom du som før køber enten en sølvbarre eller en sølvmønt, så ender du ikke med at modtage den fysisk. Din guldbarre findes rent fysisk, men denne type investering fungerer lidt på samme måde, som havde din investering været sikret af en bankenhed. De sølvbarrer, som du kan investere i her, udgør dog stadig en del af institutionens reserver, og det kan i værste tilfælde betyde, at de kan blive solgt til fx dets kreditorer, skulle noget gå galt. Derfor er sandsynligheden for at vinde eller få din oprindelige investering tilbage langt mindre.

Den anden mere utraditionelle form er sølv solgt via ETF’er (Exchange-traded funds) – også kendt som børshandlede fonde. Denne investeringstype bliver tit kaldt ”papirsølv” og involverer, i modsætning til alle de andre, faktisk ikke fysisk sølv overhovedet. I stedet er den designet med henblik på at kunne give købere fordelene ved svingninger i sølvprisen uden rent fysisk at eje sølv. Sådan en investering kommer med højere risici, da aktiverne her i sig selv ikke har nogen egenværdi. Udvalget af produkter kan også virke noget uoverskueligt, og hvis det skulle ske, at fonden gik konkurs, vil investoren højst sandsynligt ikke få sin investering tilbage.

Hvad er fordelene ved sølvinvesteringer?

Hovedårsagen til, at de fleste begynder at investere i ædelmetaller, er de økonomiske kriser verden over samt den medfølgende inflation. Når du investerer i ædelmetaller, såsom guld og sølv, kan du bedre styre dine værdier og kontrollere din gevinst. Det er selvfølgelig også naturligt, at man kan være betænkelig ved at investere i sølv i forhold til guld, som er et mere kendt marked, og som har fået meget opmærksomhed i forvejen. Der er dog mange fantastiske fordele ved at tilføje sølv til dit investeringsportefølje – og ikke kun den fortsat stigende pris.

Den helt åbenbare grund er, at sølv er en fysisk form for værdi. Sølv og guld kan ikke opstå ud af ingenting, ligesom papir eller vores digitale værdier, og er derfor langt mere sikre. Når du fysisk ejer sølv, har du heller ikke brug for nogen form for mellemmand, hvor du skal indgå kontrakter, men i stedet besidder du selv den fulde kontrol. Det er håndgribeligt, og der er ingen grund til at frygte hacking eller din banks gøren.

En af de andre store fordele ved sølv er, at det er relativt billigt. Mange gange er sølvprisen langt mindre end guldprisen, men sølv vil også kunne beskytte dig i tilfældet af en ny krise. Det kan derfor være mere overkommeligt for de fleste, der måske starter ud med denne type investeringer i ædelmetaller. Du vil altså kunne starte ud med at investere i sølv til mindre penge og opleve alle dets fordele og den sikkerhed, som det giver, inden du vælger at investere mere.

Sølv er desuden ikke kun billigere i indkøbspris, og dermed lettere at komme til, men det er også lettere at komme af med igen, hvis du skulle kunne finde på at sælge. Hvis du på et tidspunkt har brug for hurtige penge til at dække et finansielt behov, findes der masser af købere online grundet den voksende efterspørgsel blandt private. Desuden kan sølv måske være af kommende interesse for regeringer. Sølv bliver brugt i stort set alle industrier, og regeringer verden over er i dag utroligt dårligt udrustet, hvis der skulle opstå mangel. De eneste lande, der i dag har et sølvlager er Mexico, Indian og USA.

Behovet for sølv er stødt voksende, da de langt de fleste produkter indeholder sølv i en eller anden form: elektroniske, medicinske og kommercielle produkter. Produkter, hvor sølv er en fuldstændig nødvendighed, er fx mobiltelefoner, paneler med solceller, batterier, plast eller mange typer af kemikalier. Dette er produkter, som langt størstedelen af verdens befolkning bruger hver eneste dag, og der ser ikke ud til, at forbruget vil falde – hvert i mod. I lande som Kina og Indien, der har enorme befolkninger, har man set, at efterspørgsel på sølv har vist sig at være næsten umulig at mætte. Samtidig har der dog været et fald i udbuddet fra de ti største sølvproducerende lande, da man af flere forskellige årsager ikke har formået at finde nye sølvminer. Færre miner betyder, at mindre sølv kommer ud på markedet. Det skal også siges, at det meste sølv, i modsætning til guld, tager skade i produktionsfasen, og ofte kan det derfor ikke betale sig at udvinde sølv af brugte produkter. Derfor ses markedsforsyningen af sølv også som mere eller mindre begrænset.

Mange mener også, at sølv tilbyder en anonymitet, som du ikke kan finde andre steder, hvor dine værdier – og dermed dit privatliv – let kan spores gennem fuldt offentlige transaktioner. Gennem investeringer i sølv eller guld kan man genvinde noget af denne anonymitet, da de går uden om det normale pengesystem. Flere fra den samme gruppe af skeptikere siger også, at den samfundsmodel, vi har på nuværende tidspunkt, med tilhørende pengesystem ikke virker holdbart, og vi må derfor sørger for at skabe mere bæredygtige former for værdi uden for systemet.